Læren om bevægelsen mellem Belastning/Aflastning

Introduktionen til denne form for terapi, som jeg oplever endog meget virkningsfuld, kan virke lidt snørklet og uoverskuelig, men hæng på og se om det giver mening for dig. 

Jeg vil kort give en simpel forklaring på lidt af de fagtermer jeg bruger for at, du som læser hurtigere kan danne dig en indsigt i metoden.

 Dissociering/Traume/Rabbit hole/traumespor: en frakobling fra selvet i større eller mindre grad, man kan sige at man er "ude af sig selv"

Former/skygger/masker/puppets: Den vi "bliver til "  i dissocieringen, eks: Den vrede, Den uskyldige, Den skyldige, Den dumme, Den kloge, Ofret, Helten, Barnet, Den voksne etc,

Master of puppets: Det autonome nervesystem, der tager over i dissocieringen, hvor vi automatisk tager en "maske" på/bliver til en form.

Mange oplever at de i større eller mindre grad ikke selv bestemmer deres adfærd i bestemte situationer, De bliver trigget af en stemning, en lyd, duft, årstid eller noget helt andet.

Ved traditionel samtale terapi, er omdrejningspunktet ofte selve triggerpunkterne, hvor der tales om de belastende oplevelser klienten måtte have oplevet, man graver sig ofte længere og længere ned i smerten og kroppen vil her, opleve større og større belastning. Når det så er overstået vil klienten opleve en lettelse i at "nu er det overstået", men kroppen og nervesystemet vil have oplevelsen af at have været belastet, endnu engang. 

Jeg vil gerne starte et helt andet sted. 

Jeg vil starte med at zoome ind på selve belastningen. Kortvarigt besøge den smertefulde, belastende oplevelse. Sammen med klienten mærke de helt fysiske symptomer, der vil komme; Åndenød, energi stigning, hurtig tale, svedige håndflader, tunnelsyn. Alle sammen symptomer på at kroppen oplever en stigning i adrenalin niveauet, der sker noget farligt, det er utrygt, dissocieringen er igang. 

Nu starter min del af arbejdet. Min krops opgave er at trække vejret autonomt, det har den lært af en anden krop.